𝐊𝐥𝐢𝐦𝐚𝐬𝐢𝐤𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐤𝐞𝐧𝐝𝐭 𝐤𝐫𝐨
Svostrup Kro, lidt udenfor Silkeborg, ligger smukt ved Gudenåen.
Desværre har kroen mærket, at der sker noget med klimaet.
Igennem de senere år, er vandet steget mere med oversvømmelser til følge.
Så nu skal der ske noget.
Vi har så småt startet op på klimasikringen, der består af en lille ‘bølge’ af jord (ca. 80 cm over nuværende niveau) der skal nå stort set hele vejen rundt om kroen.
Jord-bølgen bliver med tiden klædt i græs, så den smukke udsigt ikke ødelægges.
Ud over den lille “klima-jord-bølge”, hæves hele grunden med ca. 30-40 cm.
Alt sammen for at passe på den hyggelige og besøgsværdige kro i Svostrup.